Her et lille udsnit af mine kunders oplevelser og anmeldelser. Jeg sætter stor pris på feedback og gør mig umage for altid at yde en konstruktiv og inspirerende rådgivning. Så en stor tak til de af Jer, som sender indretningsopgaverne min vej og tager Jer tid til en feedback.

 

 Indretningsrådgivning, nyt interiør og styling
“Charlotte er super dygtig og vi har haft et dejligt og hyggeligt samarbejde. Vi er meget tilfredse med resultatet. Vi vil helt sikkert kontakte Charlotte igen næste gang vi skal have hjælp til indretning. Kan varmt anbefale hendes indsats og hun har ramt plet med hvad vi har ønsket i vores nye indretning”.  Maria & Lars D.

-

Styling boligsalg samt nybyggeri:
Vi er overbevist om at Charlottes arbejde med indretningen af vores hus var udslagsgivende for et hurtigt salg. Med Charlottes fantastiske sans for detaljer i indretningen, og et godt samarbejde med fotografen, sad billederne lige i skabet.
En af grundene til vi er så sikre på at Charlottes arbejde var udslagsgivende for det hurtige salg, var, at vi havde været på markedet med vores hus i 9 måneder uden et salg. Vi havde derfor taget huset af markedet. Vi valgte at sætte huset på markedet igen, men denne gang i alliance med Charlotte, som havde en fantastisk tilgang til indretningen af vores hus, der gjorde at før- og efterbillederne blev helt fantastiske. Hun fik skabt et charmerende, varmt og hyggeligt udtryk der tiltrak opmærksomhed – og fremvisninger! Vores hus blev solgt på 4 uger, efter det kom på markedet igen, selvom det havde haft over 9 måneders liggetid. Det har Charlotte en kæmpestor del af æren for, og vi er meget taknemmelige for, at hun var med i salgsprocessen.
Vi har været så tilfredse med samarbejdet, at vi har valgt at forsætte det. Vi har købt en byggegrund, og skal til at bygge hus for første gang. Vi har spurgt Charlotte om hun vil med os på rejsen -og vi har ikke fortrudt. Det er en stor tryghed at have Charlotte at spare med. Der er kommet mange gode råd helt fra den spæde fase, hvor vi blot havde et udkast til en plantegning. Vi har gennemgået stort som småt, intet overlades til tilfældighederne. Vi har gennemgået lysindfald fra vinduer i huset, mursten, køkken, gulve, badeværelser, vinduer, skabsplads, hyggekroge – you name it! Det er tydeligt for os, at Charlotte har et kæmpe katalog af erfaringer med fra tidligere opgaver, men endnu vigtigere er hendes passion for et godt resultat til og for hendes kunder.
Med venlig hilsen de glade og tilfredse kunder
Mathias & Pernille

Boligsalg - boligstyling i forbindelse hos boligsalg via Nybolig:
Tak for din smukke styling af mit hjem. Med lånte fjer og egne genstande i skøn forening. Du har tænkt i nye kreative og inspirerende baner på en velafbalanceret måde, hvor respekten for mit hjem er bevaret. Nye vinkler er kommet med, vinkler, som ikke andre har set.Tak for det. Gode ønsker for fremtiden herfra. Venlig hilsen Inger Lise
Totalindretning af lejlighed - indretning og indkøb af møbler og interiør samt styling:
I forbindelse med min nye lejlighed valgte jeg at søge hjælp hos Charlotte til valg af indretning, møbler mm. – faktisk ønskede jeg kort fortalt hjælp til at skabe mit kommende hjem. Charlotte gjorde meget ud af at lave et godt forarbejde, hvor vi brugte nogle timer sammen i lejligheden, og snakkede muligheder/løsninger mm. frem og tilbage. Under hele forløbet følte jeg mig en del af beslutningsprocessen, så følelsen er at det er mine valg/fravalg, men med god sparring undervejs.
Informationsniveauet var undervejs utroligt højt, så jeg kendte hele tiden til leveringstidspunkter mm. Ligeledes fulgte Charlotte op efter opgaven var løst, for at sikre sig at alt var i orden.
Samlet set en rigtig god oplevelse, og jeg kan klart anbefale Charlotte til andre, hvis man ønsker god sparring på sit hjems indretning. / Christian Nielsen 
Indretningshjælp, sparring og deltagelse i møder med gardinmand, møbelhus, kunstner og forslag til vægfarver, interiør og den røde tråd:
Situationen var et nyt hus og ingen møbler. Roots Denmark blev kontaktet, for at få en god indretningsplan og sikre at min nye bolig blev tilført sjæl og varme.
Charlotte har hjulpet gennem hele forløbet: Indretning, vægfarver, kunst, møbler, entreløsning, gardinløsning, tæpper, styling
Charlotte har givet inspiration og retning for de enkelte områder, så der er sikret sammenhæng.
Når det endelige valg skulle tages, har Charlotte været sparringspartner, hvilket har givet en god tryghed og sikret fremdrift.
Charlotte har givet inspiration i forhold til mit udgangspunkt og mine ønsker, men har også flyttet mine præferencer.
Processen har været meget givende, og målet med god indretning samt sjæl og varme er blevet opfyldt til fulde.
Tak for hjælpen. Jeg er super glad for resultatet, som jeg aldrig havde nået frem til uden kyndig rådgivning fra Roots Denmark. JM
Nybyggeri - indretningshjælp, farve- og materialevalg, forslag tæpper og interiør: 
I 2022 byggede Mogens og jeg nyt hus nord for Horsens. Vi var meget sikre på hvordan vores nye hus skulle se ud og hvilket indtryk vi ønskede. Under byggeprocessen tog vi fat på Charlotte fra  Roots Denmark, da vi gerne ville have input og råd/sparring til indretning/farve i huset.
Vi mødte Charlotte første gang i vores daværende hus , hvor hun tog sig god til at lytte til vores ønsker til udtryk, farver og vores ideer til indretning. Samtidig talte vi med Charlotte om, hvilke møbler m.v. vi ønskede at tage med til vores nye hus og hvor vi gene ville have nyt.
Efterfølgende tog Charlotte forbi vores nye hus som var under opførelse for at se huset for bedre at kunne vejlede os.
Næste gang vi mødtes med Charlotte havde hun lavet et Moodboard til os med oplæg/ideer og inspiration til hvert rum i vores nye hus. Hun havde virkelig været dygtig til at fange og forstå vores ønsker og samtidig skabe en rød tråd gennem hele huset. Vi kunne med det samme se os selv i huset med en kombination af vores eget inventar, men også nye ting som Charlotte havde sat sammen i billeder til hvert rum. Vi brugte Charlottes oplæg når vi var rundt i forretninger til at udvælge de møbler og interiør, tæpper m.v som vi købte til vores nye hus. Det har været en super god guide til at få en sammenhæng i vores nye hus.
Vi mødtes med Charlotte i huset inden vi skulle vælge farve til nogle vægge i huset og her var hun igen super dygtig til at komme med forslag til hvor i huset vi skulle vælge farver. Det var helt andre steder/rum i huset Charlotte foreslog end vi selv havde gået og tænkt, men resultater er blevet helt som vi havde håbet og ønsket og et resultat der skaber både balance og harmoni i huset. Vi er super tilfredse.
Sidste gang vi mødtes med Charlotte var nogle måneder efter vi havde overtaget huset. Sammen med Charlotte gennemgik vi nogle udvalgte rum for at placere møbler, billeder og tilbehør/pynt så vi fik det udtryk som vi gerne ville opnå.
Resultatet er blevet den indretning vi havde ønsket og håbet og med en god blanding af møbler fra vores tidligere hus men også nye møbler. Vi har fået en indretning der hænger sammen og med en rød tråd igennem hele huset.
Vi kan helt bestemt anbefale at tage fat i Charlotte og Roots Denmark.
 Mogens og Jette
Boligstyling i forbindelse med fotografering og boligsalg
- Vi har haft besøg af Charlotte i forbindelse med fotografering til boligsalg. Fra første besøg til dagen for fotografering, har vi haft en god oplevelse. Charlotte er eminent til at fange stilen i huset, give gode råd og medbringe ting, som bare var spot on. Vores hus lignede en million 🥰, Anja og Martin